Historik
Læs om vores historie fra 1993 og frem til i dag…
Firmaet blev startet i 1993 af Bengt Andersson i Gävle, Sverige, med fokus på produktion af informationsfilm og overspilning af smalfilm til VHS. Firmaets virke bestod primært af produktion af film og smalfilmsoverførsel som en niche. I slutningen af 1990’erne begyndte efterspørgslen på overførsels- og konverteringstjenesterne at stige støt og blev derfor en stadig større del af virksomhedens aktivitet.
2002 – 2005
Disse var årene da efterspørgslen på overførsel til DVD eksploderede. Det var også i denne periode da Björn Andersson påbegyndte fuldtidsarbejde inden for firmaet. Vi investerede i nye maskiner for at kunne håndtere alle typer af overførsler af videobånd til DVD. Virksomheden var stadig beliggende i Gävle og havde ca. 100 kunder i 2002.
2006
Vi påbegyndte vores investeringer og vores arbejde med at skabe egne maskiner til overførsel af smalfilm, som kunne leve op til de krav vi havde om høj kvalitet og enkel håndtering.
I april åbnede vores første filial i Stockholm på Lidingö.
I august ansatte vi vores første medarbejder udenfor familien til Gävle-kontoret (Kristoffer Sjölén). Kristoffer arbejder stadig hos os, og er den som varetager det løbende arbejde med smalfilmsoverførsel.
I september åbnede vores filial i Göteborg.
I oktober, efter øget efterspørgsel, udvidede vi vores virksomhed til også at omfatte lysbilleder og fotos. I samme ombæring blev Niklas Ekbom ansat og fik ansvaret for driften af lysbilled- og fotoafdelingen. Niklas arbejder stadig i firmaet.
2007
I april åbnede vi vores filial i Malmö/Arlöv. I oktober åbnede vi vores anden filial i Stockholm i Hammarby Sjöstad.
Vi havde i 2007 over 1000 tilfredse kunder.
2008
Vi udvidede vores hjemmeleveringsservice til at omfatte omkring 50 områder rundt omkring i Sverige. Vi fik nye lokaler i både Gävle og Göteborg. I Gävle flyttede vi i juli til et 320 m2 stort butikslokale på Södra Kungsgatan 34B. I Göteborg flyttede vi til et butikslokale på Eklandagatan 29A.
Vi havde i 2008 over 2000 tilfredse kunder.
2009
Dette var et begivenhedsrigt år for os på BGA Videoproduktion. Vi udvidede vores populære hjemmeleveringsservice til at gælde hele Sverige – helt uden ekstra omkostninger for kunden. Vi lukkede også vores kontor på Lidingö og i Hammarby Sjöstad for i stedet at satse på en butik på Valhallavägen 36 på Östermalm, hvor vi kunne tilbyde kortere leveringstider og bedre åbningstider.
I december blev vi et aktieselskab med navnet “BGA Videoproduktion AB”.
I 2009 havde vi over 4000 tilfredse kunder og skannede over 1 000 000 meter smalfilm.
2010
I dette år åbnede vi to helt nye butikker; i Stockholm og Norrköping. Vi flyttede også vores Malmöbutik til nye lokaler midt i byen, og i samme ombæring udvidede vi også vores åbningstider.
I Gävle, hvor store dele af produktionen og kundeservicen er beliggende, var vi begyndt at vokse ud af vores gamle lokaler på 320 m2. I juni flyttede vi derfor til nye lokaler på 500 m2, som både var større, men fremfor alt havde en bedre planløsning.
Vi udvidede vores services til også at omfatte digital fremkaldning.
I 2010 havde vi over 7000 tilfredse kunder og skannede over 1 500 000 meter smalfilm.
2011
I 2011 opkøbte vi to eksisterende fotobutikker i Jönköping og Sundbyberg, Sverige. Vi påbegyndte også en modernisering af vores butikker og udvidede vores åbningstider. Butikken i Gävle flyttedes til et rigtigt butikslokale, og fra tidligere at have delt plads med vores centrale produktionsanlæg er Gävlebutikken nu i eget butikslokale i centrale Gävle, Sverige.
I dette år havde vi over 9 000 tilfredse kunder.
2012
Vi fortsatte vores fokus på modernisering af vores eksisterende butikker og satsede på flere supplerende tjenester. Vi åbnede også BGA Fotocenter i Sverige, som i dag er en separat hjemmeside, hvor vi fremkalder billeder og laver forstørrelser.
I dette år havde vi over 10 000 tilfredse kunder.
2013
I dette år startede vi yderligere en virksomhedsgren, nemlig BGA Fotobutik (Sverige) hvor vi har specialiseret os indenfor fotorammer og fotoalbum. Vi udvidede også vores lydafdeling med dygtig personale og en stor maskinpark for at kunne håndtere endnu flere komplicerede lydformater.
I dette år havde vi totalt 10 500 tilfredse kunder.
2014
Vi opkøbte yderligere en eksisterende fotobutik i Stockholm på Folkungagatan 132. Vi mærkede også et tydeligt trendskift; tidligere fra overspilning til DVD til at det meste nu overføres til USB. Vi fik også et par større museer som kunder, der ønskede hjælp med konvertering af gammelt materiale.
2015
Vi satsede på kvalitetsforbedrende foranstaltninger ved at gennemgå vores tekniske proces for at kunne levere endnu bedre kvalitet på det arbejde, vi laver. Videobånd bliver ældre for hvert år der går, hvilket stiller højere krav til teknikken.
2016
Vi skiftede til større lokaler for vores hovedkontor, lager og produktion, så der var plads til fortsat ekspansion. Vi anskaffede også nyt udstyr for at effektivisere vores overspilningsstjenester. Vi åbnede også en helt ny butik på Torshovsgata 15 i Oslo.
2017-2018
Vores Oslobutik flyttede til nye lokaler på Vogts gate 64, og vi fortsatte vores arbejde med at finde og implementere den mest moderne og bedste teknik for at filmoverførsel i høj kvalitet. I slutningen af 2018 flyttede vi også vores Gävlebutik til lokalerne på Utmarksvägen 2 i tilslutning til hovedkontor, produktion og lager.
2019
Vi indkøbte nye maskiner og lancerede et par nye tjenester som blandt andet betød at vi kunne tilbyde at scanne lysbilleder i meget høj opløsning og med bedre farvegengivelse. Vi begyndte også at tilbyde rengøring af LP-skiver for støj- og skratreducering. Vi fornyede også hele vores grafiske profil, og butikkerne rundt omkring blev stylet og indrettet efter vores nye design.
2020
Under coronapandemien tilbragte mange meget tid hjemme. Mere tid til refleksion og muligvis også mere tid til at dykke ned i hjemmets gamle gemmer. Det virkede som om at kærligheden til gamle minder blev vækket til live, og det gjorde at interessen for filmoverspilning steg. I dette år blev vores videoproduktion flyttet til egne lokaler i Gävle.
